Ofte stillede spørgsmål om kommunikationstjenester, billedanalyser, vedhæftede filer og andet indhold 

  1. Hvad er “relevante annoncer” i relation til Oaths tjenester?

    Vi mener, at vores annoncer kan være en del af en spændende og engagerende oplevelse, og vi giver dig mulighed for at påvirke udvalget af annoncer, så indholdet bliver så relevant som muligt. For at gøre vores annoncer mere relevante og nyttige for dig bruger vi kvalificerede gæt om dine interesser baseret på din aktivitet på Oaths brands, websites, apps, produkter, tjenester eller teknologier (under ét kaldet “tjenester”). Dette betyder også, at vi leverer annoncer, der er relevante i kontekst med den side, som de vises sammen med. Oaths automatiserede systemer analyserer alt indhold (for eksempel indhold fra Mail og Messenger, inklusive chat- og sms-beskeder), blandt andet for at registrere visse ord og udtryk (kaldet “nøgleord”) i disse typer kommunikation. Denne analyse udføres på alt indhold, når det sendes, modtages og lagres, heriblandt indhold fra tjenester, der er synkroniseret med din konto. Dette kan medføre, at der vises annoncer med relation til disse nøgleord i Mail-tjenester.  Derudover kan disse nøgleord være med til at afgøre, hvilke interessekategorier vi tildeler dig, din browser eller din enhed for interessebaserede annoncer, som vi viser.
  2. Hvordan fungerer analyser?

    Vores automatiserede systemer analyserer alt kommunikationsindhold (for eksempel indhold fra Mail og Messenger, såsom chat- og sms-beskeder) og alle billeder og andet indhold, der uploades til din konto for at:
    • Levere, vedligeholde og forbedre produktfunktioner, indhold og tjenester;
    • Opfylde dine ønsker, og når du har godkendt det; 
    • Forbedre vores tjenester til dig; 
    • Matche og levere målrettet annoncering (på tværs af enheder og både i og uden for vores tjenester) og levere relevant annoncering baseret på din enheds aktivitet, udledte interesser og lokalitetsoplysninger.  Du kan få flere oplysninger ved at gå til administrationsværktøjet for interessebaseret annoncering;  
    • Udføre research og støtte udvikling af interessante tjenester; 
    • Levere rapporter til interne og eksterne parter, inklusive partnere, tredjeparter og offentligheden, herunder, men ikke begrænset til anonyme rapporter om tendenser og populært indhold (såsom populære nye historier i Yahoo Mail) og analyser af brugen af vores tjenester og annoncer; 
    • At levere tjenester baseret på lokalitet, annoncer, søgeresultater og andet indhold, der er mest relevant for dig baseret på din placering; og,
    • For bedre at gøre vores sikkerhedssystemer i stand til at identificere og bekæmpe mulige svindel- eller misbrugsaktiviteter.
    • Denne analyse kan udføres på alt indhold, når det sendes, modtages og lagres, heriblandt indhold fra tjenester, der er synkroniseret med din konto. Når enhver form for oplysninger, som kan bruges til at identificere modtageren, automatisk er fjernet, kan vi manuelt gennemgå kommerciel kommunikation for at udvikle værktøjer, der kan hjælpe den automatiske scanningsproces, forbedre segmentering og andre automatiske funktioner og oprette generelle skabeloner af sådanne dokumenter (for eksempel brug af almindeligt sprog til identifikation af elementerne i en kvittering fra et flyselskab). Oaths medarbejdere gennemgår muligvis skabelonerne for at forbedre vores tjenester og vores personlige tilpasning af din oplevelse.
    • Automatisk analyse og lagring af alt indhold kan omfatte oplysninger i eller om det indhold, du leverer, såsom billeder, vedhæftede filer og andre typer kommunikation.  Vi indsamler muligvis indhold om de billeder og videoer, der uploades, herunder EXIF-data. Exchangeable Image File Format-data ("EXIF") er et register med indstillinger og andre relevante metadata, der tilføjes af et digitalkamera eller en digital enhed, når du tager et billede eller optager en video, som for eksempel kameratype eller enhedstype, blænde, lukkerhastighed, fokuslængde og placering.
    • Medmindre du deaktivere EXIF-data på dit kamera eller din enhed eller fjerner dem fra billedet, før du uploader, vedhæfter eller deler det, modtager og gemmer vi EXIF-dataene. Nogle kameraer eller enheder kan gemme GPS-koordinater (placeringskoordinater) i et billedes EXIF-header. 
    • Vi bruger muligvis også billedgenkendelsesalgoritmer til de formål, der er angivet ovenfor. Algoritmerne kan f.eks. identificere og tagge scener, farver, optimale beskæringskoordinater teksthandlinger, genstande eller offentlige figurer.
  3. Hvordan behandler Oath oplysninger fra finansielle institutioner?

    Oath bestræber sig på at tilbyde produkter og tjenester, som er interessante for vores brugere, og til det formål analyserer Oath muligvis brugerindhold i forbindelse med bestemte interaktioner med finansielle institutioner.  Dette gør det muligt for Oath at opbygge funktioner, som letter interaktioner med sådanne institutioner samt tilbyder mere relevante annoncer, når brugere får vist annoncer fra Oath-netværket.  Oath kan bruge de oplysninger, som finansielle institutioner må sende via e-mail (dette styres via regler for hvad finansielle institutioner må sende via e-mail i henhold til beskyttelse af brugerens privatliv).  Det er påkrævet, at bestemte regulerede finansielle institutioner skal sende følsomme oplysninger, såsom investeringsrapporter, via andre kanaler.
  4. Hvordan er funktionerne i Yahoo Mail relateret til Yahoo Messenger?

    Vi ved godt, at du bruger mange forskellige enheder og kommunikationsfora. Yahoo Mail og den nye Yahoo Messenger arbejder bedre sammen end nogensinde før (gå til Hjælp -> Om for at finde din version). Yahoo Mail og Yahoo Messenger har nu fælles søgeplatform. Det betyder, at du nu kan arkivere chatbeskeder sammen med dine e-mails på Oaths servere og søge i dem samtidig (inklusive Voice Mail, SMS og mere) fra en bred vifte af enheder og datasystemer.
  5. Deler Yahoo Mail automatisk mine meddelelser med andre?

    Du deler kun dine meddelelser med dem, du ønsker. Vi deler muligvis bestemte objekter fra en meddelelse anonymt med tredjepart for at:   
    • Levere, vedligeholde og forbedre relevante produktfunktioner, indhold og tjenester;
    • Opfylde dine ønsker, og når du har godkendt det; 
    • Forbedre vores tjenester; 
    • Hjælpe med at forbinde annoncører og udgivere for at tilbyde relevant annoncering i deres apps og på deres websites;
    • Matche og levere målrettet annoncering (på tværs af enheder og både i og uden for vores tjenester) og levere relevant annoncering baseret på din enheds aktivitet, udledte interesser og lokalitetsoplysninger. Du kan få flere oplysninger ved at gå til administrationsværktøjet for interessebaseret annoncering;  
    • Udføre research og støtte udvikling af interessante produkter og tjenester; 
    • Levere rapporter med anonymiseret indhold til interne og eksterne parter, inklusive partnere, tredjeparter og offentligheden, herunder, men ikke begrænset til anonyme rapporter om tendenser og populært indhold (såsom populære nye historier i Yahoo Mail) og analyser af brugen af vores tjenester og annoncer; 
    • At levere tjenester baseret på lokalitet, annoncer, søgeresultater og andet indhold, der er mest relevant for dig baseret på din placering; og,
    • For bedre at gøre vores sikkerhedssystemer i stand til at identificere og bekæmpe mulige svindel- eller misbrugsaktiviteter.
  6. Kan jeg bruge Yahoo Mail og stadig fravælge interessebaserede annoncer?

    Ja. Yahoo Mail respekterer dit valg, hvis du fravælger interessebaserede annoncer. Yahoo anvender dine fravalg på visse andre produkter, vi tilbyder, herunder analyse af kommunikationsindhold, til annonceformål og til modtagelse af interessebaseret indhold. Afhængigt af dit sprogområde kan du nemt foretage dette valg her eller finde det via links i Yahoo Mail og som links neders på websites og ikonlinks i hele Oath.
  7. Hvad kan Mobile Uploader?

    Hvis du slår funktionen Mobile Uploader til, uploades billeder og videoer fra kamerarullen eller andre billedlagringsfunktioner på din enhed automatisk til Yahoo Mail. Disse billeder og videoer gemmes som private på Yahoo Mail, indtil du vælger at dele dem. Du kan slå funktionen Uploader fra i dine app-indstillinger når som helst. Funktionen Mobile Uploader indsamler oplysninger om de billeder og videoer, der er uploadet til Yahoo Mail, som angivet ovenfor i afsnittet “Hvordan fungerer analyser?”