Reklameframelding Ofte Stillede Spørgsmål

  1. vilke typer oplysninger bruger I til at oprette interessekategorier?

    Vi bruger oplysninger om din brug af vores tjenester, herunder sider, du har besøgt for nylig på Yahoo, annoncer, du har set og klikket på på Yahoo, eller som vi har leveret til dig på andre websites, nogle af de søgninger, du har udført med Yahoo, og analyse af kommunikationsindhold. Oplysningerne indføres i computerbaserede algoritmesystemer, som hjælper os med at foretage kvalificerede gæt om dine interesser.

  2. Gælder oplysningerne om fravalg og interessekategorier for andre websites og annoncenetværk, eller kun for Yahoo?

    Disse præferencer gælder kun for Yahoos annoncenetværk. Yahoo viser annoncer både på Yahoo og på mange andre websites. Andre annoncenetværk kan også vise annoncer på Yahoo, men disse præferencer gælder ikke for disse andre annoncenetværk. Lær mere om de tredjeparter, vi samarbejder med. Se fravalgsmulighederne for andre medvirkende virksomheder på websitene for Network Advertising Initiative (USA) og the Digital Advertising Alliance Ad Choices - DAA (USA), EDAA (EU), DAAC (Canada), ADAA (AU/NZ).

  3. Hvad betyder “vedvarende”, og hvordan har det relation til fravalget?

    Dette fravalg er automatisk vedvarende, hvis du er logget ind, når du aktiverer det. At fravalget er vedvarende betyder, at det bliver opdateret, hver gang du logger ind på Yahoo, og det vil være gældende på flere browsere og enheder, der bruges til at tilgå Yahoo. Hvis du ikke er sikker på, om du er logget ind, skal du logge ind igen, før du vender tilbage til fravalgssiden.

  4. Hvad er interessekategorier i relation til Yahoo Mail?

    For at gøre vores annoncer mere relevante og nyttige for dig bruger Yahoo kvalificerede gæt om dine interesser baseret på din aktivitet på vores websites og tjenester. Når du bruger Yahoo Mail, analyserer vores automatiske systemer din kommunikation, for bl.a. at registrere bestemte ord og sætninger (vi kalder dem “nøgleord”) i denne kommunikation. Ud over at vi bruger nøgleordene til at vise dig kontekstmæssigt relevant indhold og annoncer, kan nøgleordene også bidrage til vores forståelse af, hvad der interesserer dig. Disse interessekategorier vises i Ad Interest Manager.

  5. Hvad hvis jeg ikke ønsker annoncer baseret på analysen af mit kommunikationsindhold?

    Vælg fanen “On Yahoo”, og fravælg indstillingen for at fortælle Yahoos automatiske systemer, at de ikke skal analysere kommunikationsindhold, der sendes og modtages fra din konto, med sådanne formål.

  6. Hvordan bestemmer I, hvilke interessekategorier jeg kan se og redigere?

    Vi viser dig standardinteressekategorier, som du har mulighed for at modtage tilpassede annoncer inden for. Interessekategorier baseres på et “pointsystem”, der inddeler mange af dine sidevisninger, sideklik, annoncevisninger, annonceklik, søgninger og kommunikationsnøgleord i kategorier. Når du når en bestemt grænseværdi, kan du modtage annoncer, der er knyttet til disse interessekategorier.

    Desuden beder annoncører Yahoo om at oprette interessekategorier, der specifikt er tilpasset dem. De kan for eksempel være interesserede i kun at vise annoncer til personer, der har besøgt en bestemt side på deres website, eller som har søgt efter specifikke søgeord. Disse tilpassede kategorier vises ikke i vores Ad Interest Manager. Hvis du fravælger interessebaseret annoncering på fanen “Across the web”, får du slet ikke vist interesse- eller søgningsbaserede annoncer for nogen interessekategorier.

  7. Mind Ad Interest Manager viser intet, og jeg har ikke valgt fra. Hvad skyldes det?

    Der kan være flere grunde til, at Ad Interest Manager ikke viser en historik for din webbrowser eller enhed. For det første varer en placering i en interessekategori kun i en kort periode (den nøjagtige varighed afhænger af den specifikke kategori), så hvis du ikke har haft aktivitet på Yahoo i en bestemt kategori den seneste tid, vil Ad Interest Manager ikke længere vise den pågældende interessekategori for din webbrowser eller enhed. For det andet er Ad Interest Manager baseret på din webbrowsercookie eller dit enheds-id, så hvis du rydder dine Yahoo-cookies eller skifter enheds-id regelmæssigt, kan dette være grunden til, at du ikke har nogen aktive interessekategorier.

  8. Min Ad Interest Manager viser en uventet kategorisering. Hvad skyldes det?

    Interessekategorisering styres af flere faktorer: søgninger, produktaktivitet, kommunikationsnøgleord og annonceinteraktion. Da interessekategorisering som standard er computerdrevet, forsøger systemet at tage dine samlede aktiviteter og sidestille dem med en formodet interesse for et bestemt emne. Nogle gange modtager systemet for få oplysninger til at kunne fastslå dine interesser præcist, eller de leverede oplysninger kan få systemet til at tro, at du har flere interesser baseret på tvetydige betydninger i de leverede oplysninger. En søgning på “Lake Placid”, kan f.eks. betyde interesse i rejsemålet, olympiaden eller endda i gyserfilm (Betty White spillede med i “Lake Placid” − en film om en frygtindgydende alligator). Efterhånden som dine aktiviteter med Yahoo øges, både på Yahoo og på hele nettet, bør vores systemer forbedre deres mulighed for at forudsige dine interesser og øge relevansen af det indhold og de annoncer, du ser

  9. Kan annonceinteresse baseres på mine søgninger?

    Yahoo vil muligvis basere interessekategorierne på dine søgeudtryk kombineret med sidevisninger og annonceinteraktioner – eller særskilt – for at fastslå dine annonceinteresser og levere relevante annoncer baseret på disse interesser. Nogle typer personlig tilpasning baseret på søgeresultater kan administreres via værktøjet Søgehistorik.

  10. Jeg kan se 10 kategorier i min Ad Interest Manager. Hvis jeg fravælger 5 af dem, får jeg så kun vist interessebaserede annoncer i de 5 resterende kategorier?

    Ad Interest Manager er et effektivt værktøj, der giver dig mulighed for at angive og gemme annoncevalg, men det giver dig også et indblik i, hvad der bruges til andre former for annoncetilpasning, når Yahoo viser annoncer. Når du har fravalgt en interessekategori, vil du ikke længere få vist interessebaserede annoncer for den pågældende standardinteressekategori. Der er dog visse tilpassede interessekategorier, der ikke vises i værktøjet Ad Interest Manager. Hvis du vil være sikker på, at du har fravalgt al interessebaseret tilpasning af annoncer, skal du vælge fra ved hjælp af de store fravalgsknapper på siden – en under fanen “På hele nettet” og en på fanen “På Yahoo”.

  11. Målretter i annoncer mod børn under 13 år ved hjælp af interessebaseret annoncering?

    Nej, Yahoos annonceleveringssystemer bruger ikke oplysninger om besøgende, som vi ved er under 13 år, til at målrette interessebaseret annoncering. Vi opretter heller ikke kategorier, der har til formål at målrette annoncering til børn under 13 år.

  12. Bruger I følsomme sundhedsoplysninger til interessebaseret annoncering?

    Sundhed er en bred kategori med mange underkategorier. Vi mener, at der er forskel på sundhedskategorier, så vi undersøger hver af dem individuelt. Nogle typer helbredstilstande, for eksempel seksuelt overførte sygdomme, HIV/AIDS, kræft og psykiske sygdomme, har ikke interessekategorier i vores annoncesystemer. Andre helbredstilstande, såsom forkølelse og influenza, tandproblemer, halsbrand, allergi og sygdomme, der er relateret til håndkøbsmedicin, har interessekategorier i vores annoncesystemer..

  13. Deler I mine interessekategorier med annoncører eller andre websites?

    Nej. Men et annoncerende luftfartsselskab kan for eksempel være interesseret i at vise annoncer for feriedestinationer til de af Yahoos besøgende, der har vist en interesse for de pågældende destinationer. Annoncøren giver os oplysninger om det publikum, de ønsker at nå ud til. Vi viser annoncørens annonce på Yahoo vores websites og på vores annoncenetværk til personer, der matcher de karakteristika, som annoncøren har givet os. Vi deler ikke lister over brugere med annoncørerne eller med andre websites, når en annoncør samarbejder med os om en tilpasset annoncekampagne.

  14. Hvordan har I fået de demografiske oplysninger (alder, køn), som I viser?

    I mange tilfælde afspejler alderen og kønnet de generelle demografiske oplysninger for den sidste person, der har logget ind på din enhed. Hvis din enhed bruges af flere familiemedlemmer, eller hvis du bruger en enhed på en internetcafé eller et bibliotek, gemmer eller viser vi ikke disse oplysninger. Vi indsamler oplysninger om din lokaliteter på forskellige måder, for eksempel når du tilmelder dig et Yahoo ID, eller når du angiver en lokalitet i Yahoo Kort. Vi bruger muligvis disse oplysninger til at tilpasse de annoncer, du kan se på Yahoo og på andre websites. Få flere oplysninger om, hvordan Yahoo indsamler oplysninger om din lokalitet, på vores side om Yahoos behandling af lokalitetsoplysninger. Hvis du vil administrere dine lokalitetsindstillinger, skal du gå til vores side til administration af lokalitetsindstillinger.

  15. Kan jeg helt fravælge annoncer?

    Nej. Ligesom de fleste andre websites og apps er Yahoo understøttet af annoncer. Hovedparten af de produkter og tjenester, vi tilbyder, såsom Yahoo Mail, billeddeling på Flickr, Yahoo Nyheder og Finans og mange andre tjenester, er stort set gratis for dig, fordi vi viser annoncer. Andre websites og apps samarbejder også med Yahoo for at vise annoncer på deres websites og finansiere deres ydelser.

  16. Jeg har fravalgt en masse kategorier, og nu ser det ud, som om jeg har fravalgt alt på siden. Hvad skyldes det?

    Vores systemer kan registrere og understøtte op til otte fravalgte interessekategorier. Hvis du får vist mere end otte interessekategorier og vælger at fjerne otte af dem, antager vi, at du ikke ønsker at modtage interessebaserede annoncer.

  17. Jeg accepterer ikke tredjepartscookies i min browser. Kan jeg stadig vælge fra?

    Hvis din browser ikke accepterer tredjepartscookies, eller hvis du har en browser med specifikke fortrolighedsfunktioner, du har redigeret for at slette cookies efterfølgende, kan du muligvis ikke vælge fra. Cookies er nødvendige for, at fravalg kan fungere i browsere. Dette bør dog ikke bekymre dig, fordi hvis du ikke accepterer tredjepartscookies eller kun accepterer sessionscookies, er tilpasning af annoncer i mange tilfælde ikke muligt.

  18. Sommetider ser det ud, som om mine fravalgsmuligheder forsvinder. Er jeg nødt til at fravælge igen og igen?

    Fravalg kan have forbindelse til cookies, der er gemt i din browser, eller de kan findes som en præference i indstillingerne på din enhed. Hvis du sletter din cookies eller bruger et antispyware-program, kan det påvirke dine fravalg. Hvis du har en Yahoo konto, kan du knytte dit fravalg til din konto, så den opdateres, hver gang du logger ind på Yahoo. Lær mere om administration af fravalg for dine browsere og mobilenheder.

  19. Bliver min fravalgsmulighed også slettet, hvis jeg sletter mine cookies?

    Ja, hvis du ikke bruger det vedvarende fravalg, der kan knyttes til en Yahoo konto. Du skal fra tid til anden tjekke fravalgssiden og sikre dig, at dit fravalg stadig er aktivt. Hvis du har aktiveret vedvarende fravalg, vil dit valg to blive bevaret. Fravalget bliver nulstillet, næste gang du logger in.

    Hvis du bruger en mobilenhed og ikke er logget ind på Yahoo, kan du administrere dine fravalg fra indstillingerne på din enhed.

  20. Skal jeg have en Yahoo konto for at kunne vælge fra?

    Nej, du kan vælge fra uden at have en Yahoo konto eller uden at logge ind på din konto. Du skal bare klikke på fravalgsknappen. Du skal vælge fra for hver browser, du bruger, og vende tilbage fra tid til anden for at sikre dig, at dit fravalg ikke er blevet slettet. Dette er lidt mere besværligt for dig, så hvis du har en Yahoo konto, opfordrer vi dig til at bruge funktionen til vedvarende fravalg.

  21. Kan jeg fortryde mit fravalgt, hvis jeg vil have mere relevante annoncer?

    Ja, du kan ganske enkelt ændre dit valg på din side i Ad Interest Manager.

  22. Hvornår udløber mine Yahoo cookies, og hvilke typer cookies er det?

    Yahoo gemmer en registrering med dine fravalg knyttet til at Yahoo cookie-id på vores servere. Yahoos cookie-id'er udløber inden for et år, hvis du ikke interagerer med Yahoo. Hvis du fortsætter med at interagere med Yahoo, vil udløbsdatoen for din cookie muligvis fortsætte med at blive forlænget med et år fra den sidste interaktion. Læs mere om Yahoos brug af cookies.

  23. Hvor længe beholder Yahoo interessekategorier og de data, der bruges til at oprette dem?

    Annoncetilpasningskategorier er et fortløbende gennemsnit af en persons interesse. Dette betyder, at interesserne ændrer sig over tid baseret på en persons seneste aktivitet. De fleste kategorier har en levetid på mellem få dage og nogle måneder. Det er vores opfattelse, at brugere er mest interesserede i annoncer, der afspejler deres seneste besøg og aktivitet. Få flere oplysninger i vores blogindslæg "The Life of an Ad Interest".